QDanmark - Mentornetværk - Integration
 

Liselotte Rørup

 

Jeg hedder Liselotte Rørup og bor i Kalundborg. Jeg er ansat på Kalundborg Havn som Cruise & Marketing Manager og arbejder med at markedsføre Kalundborg overfor krydstogstrederier og turistorganisationer samt med at "geare" Kalundborg By til anløbene. Den anden del af mit job er at stå for markedsføring af og information om Kalundborg Havn.

Derudover arbejder jeg som projektleder på bl.a. miljøprojekter som vedrører Kalundborg Havn.

Jeg er sproglig student og bachelor i erhvervssprog fra CBS. Derudover er jeg uddannet inden for reklamebranchen i grafisk produktionsstyring, men det meste af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med turisme som rejsebureau direktør, leder af Kalundborg Turistbureau og nu som Cruise Manager på Kalundborg Havn.

Jeg er gift med Lars og har 2 store drenge, Mads som læser statskundskab på Odense Universitet og Joakim som gå i 3.g på Kalundborg Gymnasium. Vi valgte i 1998 efter 10 år i København og 5 år i Bruxelles at flytte til Kalundborg, hvor vi har vores rødder.

Jeg nyder den smukke natur omkring Røsnæs og bruger min fritid på at dyrke motion – løb, fittness og skiløb og at på male - så snart jeg har et hul i kalenderen fortaber jeg mig foran et lærred, og så læser jeg meget gerne en god bog. Derudover er jeg i gang med at tage en master uddannelse i kommunikation.

Jeg vil gerne bidrage med min brede erfaring og videregive min viden til dem, der har behov for det. Det være sig om danske samfundsforhold, uddannelsessystemet og/eller erhvervslivet eller det at være ny i et fremmed land.

Som mine medsøstre i Q4400 vil jeg gerne være med til at gøre en forskel for de kvinder, som har brug for en hjælpende hånd til at kommer videre i det danske samfund.